Mekanisk tekniker til Danpo
Drømmer du om en karriere, hvor passion for kvalitet og innovation går hånd i hånd? Bliv en del af en spændende rejse i Danpo, hvor vi sammen sætte nye standarder inden for fjerkræindustrien.
Mekaniske teknikere til vedligehold
Vil du være med til at sikre, at vores maskinpark er produktionsklar og kører stabilt året rundt? Er du løsningsorienteret og optaget af at forebygge og minimere driftsstop? Så er du måske en af de to mekaniske teknikere, vi søger til tiltrædelse snarest muligt.
Er jobbet noget for dig?
I produktionen i Aars bliver du en del af vedligeholdsafdelingen og får dygtige mekanikere, elektrikere, smede, automatikteknikere og lærlinge som kolleger.
Vi servicerer og vedligeholder hele produktionsprocessen – fra slagteri til detailpakning og palletering. Maskinparken består blandt andet af hel- og halvautomatiske slagterimaskiner samt robotter. Vi har også en forsyningscentral med køle-, kedel-, ventilations- og vandforsyningsanlæg. Anlæggene skal køre stabilt døgnet rundt, så produktionen kan følge planen. Dine vigtigste opgaver bliver derfor at:
· foretage fejlfinding og udbedre akutte produktionsstop
· udføre forebyggende vedligehold efter maskinleverandørernes planer
· indgå i en turnusordning, da Teknisk Afdeling er bemandet døgnet rundt
· få en grundig oplæring af erfarne kolleger, der kender Danpo og produktionen
Udvikl dig sammen med os
Du får en varieret og selvstændig hverdag i et godt arbejdsmiljø. Vi prioriterer din faglige udvikling og tilbyder blandt andet relevante kurser. Samtidig får du frihed til at planlægge dit arbejde og tage ansvar for dine opgaver.
Der er flere mulige veje ind i stillingen. Det vigtigste er, at du er teknisk stærk, arbejder selvstændigt og kan prioritere dine opgaver. Du er nysgerrig, systematisk og motiveres af at finde og løse fejl. Vi ser desuden gerne, at du har:
· erfaring fra en lignende stilling, gerne i fødevareindustrien, men det er ikke et krav
· en teknisk uddannelse som eksempelvis smed, mekaniker, automatiktekniker eller tilsvarende
· lyst og evne til at sætte dig ind i forskellige maskiner, anlæg og processer
· godt humør og trives med en uformel omgangstone og en god portion værkstedshumor
Som medarbejder hos Danpo bliver du desuden omfattet af vores attraktive sundhedsforsikring.
Vi tilbyder en fleksibel arbejdsplads med varierede opgaver og flere medarbejdergoder. Du får blandt andet adgang til kantine- og frugtordning samt padelbaner på vores lokationer i Aars og Farre, som du frit kan bruge sammen med kolleger, familie eller venner.
Træd ind i en stilling med kød på
Som en del af en stor international koncern har Danpo fokus på dyrevelfærd, sundhed og gode produkter. Vil du vide mere om vores kultur og arbejde med dyrevelfærd, kan du læse om vores familiegårde og se Danpo-filmen "Vi er Danpo".
Lyder jobbet som noget for dig?
Send din ansøgning snarest muligt. Vi holder samtaler løbende og afslutter rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Anders Jensen på +45 30184115 eller via e-mail på anders.jensen@danpo.dk.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Danpo – en del af Nordens største fjerkrækoncern
Danpo A/S er en del af Scandi Standard, der er noteret på Nasdaq Stockholm og er Nordens største virksomhed inden for forarbejdning af kylling. Koncernen har en stærk markedsposition og en årlig omsætning på cirka 10 milliarder kroner. Vi arbejder løbende på at løfte standarden for kylling inden for alle områder.
- Department
- Operations
- Lokation
- Aars
- Ansættelsesform
- Fuldtid
- Working hours
- Rullende vagtplan
Om Danpo
Danpo A/S indgår i fjerkrækoncernen Scandi Standard, der er noteret på Børsen i Stockholm. Koncernen er Skandinaviens største forarbejdningsvirksomhed inden for kylling. Scandi Standard repræsenterer en ledende markedsposition. Vi tilstræber at løfte kyllingekategorien til en stadig højere standard på alle områder.