Produktionscontroller
Drømmer du om en karriere, hvor passion for kvalitet og innovation går hånd i hånd? Bliv en del af en spændende rejse i Danpo, hvor vi sammen sætte nye standarder inden for fjerkræindustrien.
Produktionscontroller til Danpo, Aars
Danpo A/S søger en engageret og analytisk Produktionscontroller. Har du passion og et brændende ønske til at gøre en forskel, er det dig vi leder efter. I rollen får du ansvar for intern rapportering, samarbejde på tværs af organisationen samt løbende kommunikation med relevante interessenter. Du vil skulle varetage en bred vifte af opgaver indenfor Controlling af produktion, finansielle nøgletal og rapporteringer af begge områder. Opgaverne vil spænde bredt fra opfølgning af udbytter og timeforbrug til budgetplanlægning og forecasting samt (videre)udvikle tilhørende værktøjer til at understøtte den daglige drift og rapportering.
Som Produktionscontroller vil du sammen med en anden Produktionscontroller skulle varetage al opfølgning på slagteriet i Aars. Her vil dit hovedejerskab være den endelige opfølgning og rapportering samt at løbende give Aars produktionsledelse et overblik over tendenser, så vi hurtigt kan tage fat på udfordringer.
Vær med til at sikre et godt fundament til at tage beslutninger ud fra
Som Produktionscontroller får du en bred kontaktflade, og du vil være en nøglespiller i at sikre at produktionen hele tiden er klar over, hvor der er gode og dårlige tendenskurver samt at priserne på vores produkter bliver beregnet ud fra eksempelvis valide udbytter. Du vil deltage i videreudviklingen og optimeringen af vores arbejdsgange, primært med fokus på den forestående implementering af et nye ERP-system (M3) fra vores nuværende AX, så vi sikrer, at vi får udvikle de korrekte rapporter til at understøtte en hurtig og sikker opfølgning.
Dine vigtigste opgaver
Finansiel rapportering
Budgettering og Forecasting
Månedlig opfølgning på budget til relevante afdelingsledere
Sikre korrekt brug af konti og omkostningssteder
Månedsregnskab og ugeregnskab i tæt samarbejde med kollega
Produktionsopfølgning
Indgå i produktionsledelsen under fabriksdirektøren
Give et godt overblik til at se tendenser i produktionen
Inddrage relevante kollegaer
KPI og datagrundlag for rapportering
Løbende udvikling af værktøjer og arbejdsgange
Sikre ensartet datagrundlag til alle rapporter
Hvem er du?
Du er stærk fagligt og skaber relationer, der får folk med dig. Du arbejder tæt på forretningen, stiller relevante spørgsmål og bygger tillid til at påvirke beslutninger.
Vi forestiller os, at du:
Har minimum 5 års erfaring fra en lignende rolle og er vant til at drive forecast/budgetprocesser
Har stærke Excel-kompetencer og gerne erfaring med BI-værktøjer som Power BI, QlikSense eller lignende
Trives i en organisation med mange stakeholders
Er struktureret og detaljeorienteret – og leverer til tiden og i høj kvalitet
Du kommunikerer tydeligt – også når budskabet er komplekst
Det får du hos os
Et lille, erfarent team med brede rammer og mulighed for at sætte dit præg
Gode kantineforhold, frugtordning og adgang til vores padelbaner på lokationerne i Aars & Farre
Fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde, når det passer bedst
Interesseret?
Send din ansøgning samt CV hurtigst muligt – vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har den rigtige kandidat.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Træd ind i en stilling med kød på
Som en del af en stor koncern er Danpo en international arbejdsplads, hvor der er fokus på dyrevelfærd, sundhed og gode produkter. Hvis du vil have et indblik i vores kultur og vores dyrevelfærd, kan du her læse om vores familiegårde og se vores Danpo film "Vi er Danpo"
Vi ser frem til at høre fra dig.
- Department
- Finance
- Rolle
- Plant Controlling
- Lokationer
- Aars
- Ansættelsesform
- Fuldtid
- Shift
- Dag
Om Danpo
Danpo A/S indgår i fjerkrækoncernen Scandi Standard, der er noteret på Børsen i Stockholm. Koncernen er Skandinaviens største forarbejdningsvirksomhed inden for kylling. Scandi Standard repræsenterer en ledende markedsposition. Vi tilstræber at løfte kyllingekategorien til en stadig højere standard på alle områder.
Arbejder du allerede hos Danpo?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.