Tekniker til fødevareproduktion
Drømmer du om en karriere, hvor passion for kvalitet og innovation går hånd i hånd? Bliv en del af en spændende rejse i Danpo, hvor vi sammen sætte nye standarder inden for fjerkræindustrien.
Teknikere til fødevareproduktion
Trives du med at være en del af teamet der sikrer at maskinparken står produktionsklar og kører fejlfrit 365? Er du løsningsorienteret og har fokus på at minimere nedbrud på udstyr? Så er det måske dig vi står og mangler.
Er det noget for dig?
I vores Produktion i Aars bliver du en del af vores vedligeholdsafdeling sammen med 34 dygtige mekanikere, elektrikere, smede, automatikteknikere og lærlinge.
Vi servicerer og vedligeholder hele processen: fra slagteriet med den levende kylling, til detailpakkeriet hvor produktet pakkes for til slut at ende hos forbrugeren ved køledisken – f.eks. dig. Vores maskinpark tæller bl.a. hel- og halv automatiserede slagterimaskiner og robotter i pakkeri og palletering. Derudover har vi en forsyningscentral som indeholder bl.a. køleanlæg, kedelanlæg samt ventilations- og vandforsyningsanlæg. De skal køre fejlfrit 24/7, så produktionstiden overholdes. Det betyder, at du:
· Primært laver fejlfinding og udbedring på akutte stop i produktionen – både elektrisk og mekanisk
· Laver forebyggende vedligehold i henhold til planer fra maskinleverandører
· Deltager i turnusordning, idet vi i Teknisk afd. er til stede 24/7
· Får en grundig oplæring gennem nogle af dine nye kollegaer, med mange års erfaring fra Danpo.
Du kan udvikle dig hos os
Du får en udfordrende og selvstændig hverdag hos os – og det er ikke noget, vi bare siger. Vi har et udpræget godt arbejdsmiljø, hvor du løbende udvikler dig bl.a. via kurser. Samtidig får du frihed til selv at sætte agendaen – for ingen kigger dig over skulderen, mens du arbejder.
Der er flere indgange til stillingen. Vigtigt er det, at du er teknisk stærk, trives med at arbejde selvstændigt og har sans for prioritering. Og så har du en detektiv gemt i maven og elsker at finde frem til fejlene samt udbedre dem. Derudover ser vi gerne at du kommer med:
· Erfaring fra en lignende stilling, gerne fra fødevareindustrien – men ikke et krav
· En teknisk baggrund som fx smed, elektriker, mekaniker, automatiktekniker eller lignende
· Evnen og lysten til at sætte dig ind i mange forskellige maskiner/anlæg og processor
· Et godt humør – og du trives med en god portion værkstedhumor – ligesom os
Hos Danpo bliver du yderligere omfattet af vores favorable sundhedsforsikring.
Udover en fleksibel og attraktiv arbejdsplads med mangeartede opgaver, så tilbyder vi ligeledes vores medarbejdere en række medarbejdergoder til fri afbenyttelse. Her kan vi blandt andet nævne vores kantineordning, frugtordning og ikke mindst vores padelbaner, som er frit tilgængelig på vores lokationer i hhv. Aars & Farre. Her kan du slå et slag med en kollega eller invitere et hold venner forbi til en duel.
Træd ind i en stilling med kød på
Som en del af en stor koncern er Danpo en international arbejdsplads, hvor der er fokus på dyrevelfærd, sundhed og gode produkter. Hvis du vil have et indblik i vores kultur og vores dyrevelfærd, kan du her læse om vores familiegårde og se vores Danpo film "Vi er Danpo"
Lyder det som noget for dig?
Send os din ansøgning snarest muligt. Vi afholder samtaler løbende og besætter stillingen, når vi har fundet den rette kandidat. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jesper Sloth, Senior Technical Manager RTC på +4530183999 eller mail til jesper.sloth@danpo.dk
Vi ser frem til at høre fra dig.
Danpo – en del af Nordens største fjerkrækoncern
Danpo A/S indgår i fjerkrækoncernen Scandi Standard, der er noteret på Børsen i Stockholm. Koncernen er Skandinaviens største forarbejdningsvirksomhed inden for kylling. Scandi Standard repræsenterer en ledende markedsposition og en årlig omsætning på cirka 10 milliarder kroner. Vi tilstræber at løfte kyllingekategorien til en stadig højere standard på alle områder.
- Department
- Operations
- Rolle
- Technical Management
- Lokationer
- Aars
- Ansættelsesform
- Fuldtid
- Working hours
- fuldtid efter vagtplan
Om Danpo
Danpo A/S indgår i fjerkrækoncernen Scandi Standard, der er noteret på Børsen i Stockholm. Koncernen er Skandinaviens største forarbejdningsvirksomhed inden for kylling. Scandi Standard repræsenterer en ledende markedsposition. Vi tilstræber at løfte kyllingekategorien til en stadig højere standard på alle områder.
Arbejder du allerede hos Danpo?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.