Produktionssupporter
Drømmer du om en karriere, hvor passion for kvalitet og innovation går hånd i hånd? Bliv en del af en spændende rejse i Danpo, hvor vi sammen sætte nye standarder inden for fjerkræindustrien.
Produktionssupporter med overblik og gåpåmod
– Bliv en vigtig del af Danpos driftsteam
Vil du have en hverdag, hvor du kombinerer praktiske opgaver med IT og lagerstyring – og samtidig være en central brik i en produktion, der aldrig står stille?
Så er det måske dig, vi leder efter som vores nye Produktionssupporter!
Hos Danpo søger vi en struktureret og ansvarsbevidst kollega, der kan sikre, at produktionen altid kører på skinner – med de rigtige materialer, værnemidler og forbrugsvarer på rette tid og sted.
Om dig
Vi leder efter en energisk og selvstændig medarbejder med erfaring fra produktions- eller lagerarbejde. Du arbejder struktureret, har øje for detaljen og er vant til at bruge IT til registreringer og bestillinger i systemer. Du trives i et travlt miljø med mange forskellige kontaktflader og har enten truckcertifikat eller er villig til at erhverve det. Du bliver en del af et team på tre personer, hvor samarbejde, hjælp og fællesskab er i fokus.
Du skal kunne tale, læse og skrive dansk.
Dine opgaver
Som Produktions supporter får du en varieret og alsidig hverdag med ansvar for:
- Bestilling, modtagelse, registrering og håndtering af emballage, værnemidler og øvrige forbrugsvarer
- Oprettelse af poseprint, etiketter samt wox print
- Kontering og registrering i interne systemer – AX, SMS, Rillion
- Lageroptælling og generel orden udenfor produktionen
- Personalebutikken, herunder opfyldning, bestilling og service til kollegaer, samt overblik over den tilhørende fryser
Hvad får du hos os?
Vi tilbyder en arbejdsplads fyldt med energi, godt humør og højt tempo, hvor ingen dage er ens. Du får mulighed for at arbejde selvstændigt med forskellige opgaver, tage ansvar og udvikle dine kompetencer. Vi er et multikulturelt og inkluderende team, hvor samarbejde og fællesskab betyder, at vi løfter i flok og når målene sammen. Samtidig er vi en virksomhed i udvikling, hvor kvalitet, orden og et godt arbejdsmiljø altid er i fokus.
Arbejdstid & fleksibilitet
- Primært dagtimer, torsdage til kl. 18
- Lageroptælling den sidste søndag i måneden samt to dage omkring juletid
- Mulighed for medbestemmelse af egen arbejdstid
Løn og personalegoder
Løn aftales ud fra kvalifikationer. Du ansættes som timelønnet med udbetaling den sidste dag i måneden. Derudover tilbyder vi pension, sundhedsforsikring og adgang til vores personalebutik, så du får både tryghed og fordele som en del af Danpo.
Klar til at blive en del af Danpo?
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt – vi indkalder til samtaler løbende.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os.
Vi glæder os til at byde dig velkommen i vores team!
- Department
- Operations
- Rolle
- Production BCW
- Lokationer
- Farre
- Ansættelsestype
- Fuldtid
- Shift
- Dag
- Working hours
- 37 timer/ugen

Om Danpo
Danpo A/S indgår i fjerkrækoncernen Scandi Standard, der er noteret på Børsen i Stockholm. Koncernen er Skandinaviens største forarbejdningsvirksomhed inden for kylling. Scandi Standard repræsenterer en ledende markedsposition. Vi tilstræber at løfte kyllingekategorien til en stadig højere standard på alle områder.
Arbejder du allerede hos Danpo?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.