Stamdata-koordinator
Drømmer du om en karriere, hvor passion for kvalitet og innovation går hånd i hånd? Bliv en de af en spændende rejse i Danpo, hvor vi sammen sætte nye standarder inden for fjerkræindustrien.
Bliv en del af vores stærke økonomiteam som Stamdata-koordinator!
Har du en skarp talforståelse, sans for detaljer og trives med strukturerede opgaver i et dynamisk produktionsmiljø? Så har vi en spændende mulighed til dig!
Som Stamdata-koordinator får du en afgørende rolle i at sikre korrekte stamdata, kostprisberegninger til standard cost og oprettelse af varenumre, når vi hver dag producerer mange ton kyllingeprodukter til Danmark og udlandet. Du bliver bindeleddet mellem produktionen, kvalitet, salg og indkøb, og med din erfaring fra produktionsbranchen, får du hurtigt stor frihed under ansvar.
"Som leder prioriterer jeg at støtte teamets udvikling og sikre, at du får de bedste muligheder for at udfolde dit potentiale. Mit fokus er på at skabe et åbent og fleksibelt arbejdsmiljø, hvor initiativ og selvstændighed anerkendes og værdsættes", siger Finance manager, Thomas Risager.
Et job med kød på
Med udgangspunkt i den fælles stamdata-indbakke, er du og resten af stamdata-teamet ansvarlige for alt lige fra styklister og recepter til beregning af kostpriser og standard cost. Din dag går desuden med:
- Beregning af kostprisforespørgsler
- At sikre korrekt data til standard cost beregning
- Tæt samarbejde med produktionen, kvalitet, salg, indkøb og produktudvikling
- Vedligeholdelse og rettelser af stamdata på varenumre
- Fejlfinding og korrigering i Excel, AX og vores kommende nye ERP-system (M3)
- Opdatering af produktionssystemer
Du bliver en del af et lille, dedikeret team på tre medarbejdere med reference til Finance Manager, Plant Controlling, Thomas Risager. Fysisk sidder teamet på vores slagteri i Aars sammen med produktions-controllerne. Der er en koncentreret, men uformel stemning, og man kan altid sparre med hinanden.
Er det her dig?
Du har en relevant kandidatuddannelse eller lignende inden for økonomi - gerne med flere års erfaring med standard cost, og trives i et godt mix af varierende opgaver og rutineopgaver. Det vigtige er, at du:
- Har indsigt i processerne i en produktionsvirksomhed, der kører døgnet rundt
- Er detaljeorienteret – og samtidig god til at løse opgaverne korrekt og til tiden
- Er fleksibel i samarbejdet med kollegaer, da løsningen på et problem kan variere
- Trives med at arbejde med tal
- Har evnen til at håndtere høj kompleksitet og sikre, at opgaverne løses korrekt og til tiden
Kom ud af fjerene!
Hvis det lyder som dig, så send os din ansøgning snarest muligt. Vi afholder samtaler løbende og besætter stillingen, når vi har fundet den rette kandidat.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas Risager, Finance Manager, Plant Controlling på +45 25121911.
Vi ser frem til at høre fra dig.
- Department
- Finance
- Rolle
- Plant Controlling
- Lokationer
- Aars
- Ansættelsestype
- Fuldtid
Om Danpo
Danpo A/S indgår i fjerkrækoncernen Scandi Standard, der er noteret på Børsen i Stockholm. Koncernen er Skandinaviens største forarbejdningsvirksomhed inden for kylling. Scandi Standard repræsenterer en ledende markedsposition. Vi tilstræber at løfte kyllingekategorien til en stadig højere standard på alle områder.
Arbejder du allerede hos Danpo?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.